Lotta Hornbech © 2007 •

Nyheder

forside - billeder - kreative sider - opskrifter - links - gæstebog

 


Futsko

Strikkede, filtede og med broderi.

 

Pind nr. 3

Garn: Uld (fra Grønhøj Garnlager til 27 kr pr. 100 g.)

Forbrug: 2 x 30 gr. garn.

Størrelse: 39-41

Strikningen:

Slå 60 masker op, strik 50 pinde glatstrik.

Skift herefter til 4 strømpepinde (nr. 3 med 15 masker på hver), glatstrik 22 pinde.

Nu skal du begynde at lave snuden på skoen, strik de 2 første masker sammen på hver pind.

Når du har 12 masker tilbage, lukker du af og hæfter alle ender.

Sy hælen sammen og hæft alle ender.

 

Vaskemaskine filtning:

Futskoene filtes nu i vaskemaskinen. Jeg har vasket dem her ved 60 gr. og 800 omdrejninger (sammen med håndklæder).

Når de kommer ud er det en god ide, at lade dem tørre i facon. Jeg satte mine på skolæster, for at få en god form på snuden.

 

Ekstra lag filt med karteflor

Da den strikkede futsko var færdigfiltet, syntes jeg ikke den var tyk/kraftig nok, derfor har jeg valgt at filte et ekstra lag indvendigt.

Jeg vendte vrangen ud af, satte futskoen på læsten og nålefiltede et tyndt lag karteflor på.

Filtningen er færdiggjort med brunsæbe, en pose og hænderne.

Endnu engang skal futskoene tørres i facon. (På billederne er de vist med vrangen udad).

Selve sålen af futskoen

For at futskoene ikke lige bliver slidt op med det sammen, har jeg valgt at pensle to lag flydende latex på.

1.    Gang: stor pensel, god til at markere kanter. Påfører flydende latex til at der ikke længere opstår luftlommer.

2.    Gang: hovedsagligt for at gøre selve trædefladen mere robust.

Det er også med til at skoen holder sin form og får en længere levetid. Indvendigt har jeg lagt en ekstra sål, for komfort.

 

Broderiet

For at give de grå futsko et feminint pift, har jeg valgt at brodere lynggrene på.

Selve grenen er lavet med forsting med kastning, syet med 2 trådet DMC garn i mørk grøn.

 

 

 

 

Kontakt: Lotta@aalevej.dk

 




 

 

Free Hit Counter